Present your camp or share camp experiences.
2 posts Page 1 of 1
Hey :D

Vi leder efter 4-6 personer til vores Dream City Camp - Harry Potter Camp.

Vi består i forvejen af 9 festlige og udadvendte piger og fyre i aldersgruppen 23-31 år, men vi mangler lidt flere, for at fuldende campen.

Alle, der har lyst, er velkomne til at kontakte os, men vi søger især folk fra Sjællandsområdet, da en stor del af campen enten bor i Jylland eller er på udveksling, så vi ser gerne, at vi får nogen med, der også har mulighed for at hjælpe med at bygge det hele op.

Vores plan med campen er, at vi vil bygge Hogwarts' storsal, og en quidditchbane ved siden af.

I løbet af ugen vil vi afholde:
Quidditchturnering
Magisk Trekamp
Yule Ball
Prof. Snapes Potion Class
Højtlæsning

Lidt om os og hvem vi på nuværende tidspunkt består af
  • 3 færdiguddannet dataloger fra Jylland. De er campens crossfitdyrkende jokesters. De er meget åbensindet, og så kan de drikke som et hul i jorden.
  • 5 forskellige personer fra et kollegium i København. To DTU'er, 2 UCC'er og en fra KEA. Vi er alle 5 bartendere og forstår at sætte gang i en fest.
  • Vores sidste medlem er lærerstuderende og fantastisk til det med musikanlæg, så han har designet og er i gang med at bygge splinternyt, stort anlæg, så vi rigtig kan feste.

Vi er rimelig alsidige med musik, da gruppen i forvejen består af vidt forskellige personligheder - så der vil blive spillet stort set alle genre - lige fra dakke dak til metal. Hoveddelen af musikken bliver dog nok et kompromis, der består af pop og blød rock. :P

Langt de fleste personer i campen er garvede Roskildegængere, men vi er alle førstegangsdreamers, derfor kan det være lidt svært for os at give et bud på, hvor meget tid man skal smide i projektet og især hvor mange penge. For ja, materialer er jo desværre ikke gratis. Og selvom vi arbejder på at hente tilbud og gøre det så billigt som muligt, regner vi stadig med, at hvert enkelt medlem skal smide mellem 1000 kr. og 2000 kr. alt efter, hvor mange medlemmer vi når op på.
Er der penge til overs, bliver de selvfølgelig fordelt ligeligt tilbage.

Lyder dette som noget for dig og/eller din ven, så tager vi gerne en uforpligtende, længere og mere uddybende snak med dig/jer :D
Fordi det var første post, måtte vi ikke smide et link til vores Facebook side, så det kommer her ;)
https://www.facebook.com/HarryPotterCamp/?fref=ts
2 posts Page 1 of 1

Who is online

Users browsing this forum: No registered users and 1 guest

cron